Bedre tandsundhed og lavere omkostninger for Gentofte Kommunes institutioner

Vi kombinerer akut dental triage med forebyggende teletandpleje – så personalet kan handle med det samme, og borgerne slipper for unødige smerter og dyre transporter.

Udfordringen

En hverdag vi kender alt for godt

På kommunens bosteder, krisecentre og plejehjem opstår der jævnligt akutte tandsmerter – ofte uden for normal åbningstid. Personalet står med ansvar, men uden redskaber.

Akutte smerter i aftentimerne

Borgere med tandpine uden for åbningstid kræver improvisation fra personalet, som hverken har værktøjerne eller den faglige baggrund.

Sårbare borgere falder fra

Mange borgere med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer har svært ved at benytte den traditionelle tandpleje og undgår derfor behandling.

Dyre akuttransporter

Hver akut tandlægebesøg koster taxa, personaletimer til ledsagelse og ofte dyrere behandling, fordi problemet har nået at eskalere.

Små problemer bliver store

Uden systematisk forebyggelse udvikler mindre tandproblemer sig til smertefulde og kostbare indgreb, der belaster både borger og budget.

Kerneydelse 1

Akutberedskabet: Digital Dental Triage

Vi placerer vores akut-kits fysisk ude på kommunens institutioner – bosteder, krisecentre og plejehjem – så personalet altid har adgang til de rette værktøjer. Der medfølger adgang til vores digitale platform ved brug af akut-kittet.

Sådan fungerer det

Når en borger oplever akutte tandsmerter, kan situationen hurtigt afklares via vores digitale platform ved hjælp af en guidet spørgeramme. På baggrund af svarene præsenteres borgeren for en målrettet løsningsside med tydelig vejledning i, hvordan det relevante udstyr anvendes. Hvis smerten ikke er tilstrækkeligt afhjulpet, har borgeren mulighed for opfølgning efter 30 minutter, hvor der kan bookes en konsultation.

  • Smertelindring på stedet – under faglig vejledning
  • Minimerer dyre akuttransporter og taxa-regninger
  • Sparer personaletimer brugt på ledsagelse til klinikker
  • Tilgængeligt døgnet rundt – også weekender og helligdage
DentaAid Akut-kit

Kerneydelse 2

Forebyggelsesforløbet: "Sund mund"

Et struktureret forløb designet til de borgere, der har svært ved at benytte den traditionelle tandpleje – uanset om det skyldes fysisk sygdom, psykiske sårbarheder, alder eller økonomiske problemer.

Forebyggelse i borgerens vante rammer

Gennem regelmæssig teletandpleje identificeres og håndteres begyndende tandproblemer tidligt, så de ikke udvikler sig til smertefulde og ressourcekrævende indgreb. Hele forløbet samles i et digitalt dashboard, som giver overblik, kontinuitet og struktur i opfølgningen.

Tracking af uvikling

Upload 5-6 billeder månedligt samt ugentligt registrering af betændelse i tandkødet.

Regelmæssig teletandpleje

Planlagte videokonsultationer sikrer kontinuerlig opfølgning.

Tidlig opsporing

Vi fanger problemer tidligt, før de udvikler sig til dyre behandlinger.

Se hvordan det digitale dashboardet virker En lille kort video

Tryghed i vante rammer

Borgeren bliver fulgt i deres kendte miljø, hvilket skaber mere tryghed. Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens situation og sikrer professionel omsorg dér, hvor borgeren allerede er.

Næste skridt

Pilotprojekt med Gentofte Kommune

Vi foreslår et konkret pilotprojekt, hvor vi udvælger 3–5 repræsentative institutioner og dokumenterer effekten over en aftalt periode.

1

Udstyr & opsætning

Vi udstyrer de valgte institutioner med beredskabspakker og sikrer, at platformen er klar til brug fra dag ét.

2

Træning af personale

Vi træner det relevante personale i brugen af teletandpleje-platformen og akut-kittene, så de føler sig trygge fra start.

3

Fast samarbejdsaftale

Vi etablerer en fast aftale med vores klinik på Nørre Voldgade, med hurtig fysisk behandling og særlige takster for kommunens borgere hvis behovet opstår.

Om DentaAid

Faglig forankring og troværdighed

Hvem er vi?

DentaAid er en dansk teletandpleje-platform, der kombinerer fysiske beredskabskits med digital adgang til autoriserede tandlæger. Vores klinik på Nørre Voldgade i København sikrer, at borgere der har brug for fysisk behandling, hurtigt kan komme til.

Autoriserede tandlæger GDPR-compliant EU-baserede servere Klinik på Nørre Voldgade

I dialog med førende organisationer

Vi er i aktiv dialog med flere af Danmarks førende sundhedsorganisationer, der ser potentialet i DentaAids tilgang til forebyggelse og akut tandpleje for sårbare grupper.

Kræftens Bekæmpelse – dialog om kræftpatienters tandsundhed
Diabetesforeningen – dialog om forebyggelse for diabetikere

Klar til at tage næste skridt?

Vi vil gerne invitere til en uforpligtende dialog om, hvordan DentaAid kan løfte tandsundheden på Gentofte Kommunes institutioner – og spare ressourcer i processen.