Digital tandpleje for gigtpatienter – fordi medicinen rammer mere end leddene
DentaAid giver Gigtforeningens medlemmer adgang til digitale akutkonsultationer og forebyggende tandplejeforløb – en tilgængelig vej til bedre tandsundhed for mennesker, hvor gigtmedicinen og sygdommen påvirker mundhulen.
Udfordringen
Gigt og gigtmedicin påvirker tandsundheden mere end de fleste tror
Gigtpatienter har forhøjet risiko for tandkødsproblemer og mundtørhed. Medicin, nedsat immunforsvar og begrænsede håndfunktioner skaber tilsammen en udfordring, som sjældent bliver adresseret.
Mundtørhed fra medicin
Methotrexat og andre gigtpræparater kan forårsage mundtørhed, som øger risikoen for huller, tandkødsbetændelse og svampeinfektioner markant.
Nedsat immunforsvar
Immunhæmmende behandling gør mundhulen mere sårbar over for infektioner. Tandkødsbetændelse kan udvikle sig hurtigere og blive sværere at behandle.
Nedsat håndfunktion
Stive og ømme led i hænder og fingre gør det svært at børste tænder og bruge tandtråd ordentligt. Mundhygiejnen lider, og problemerne vokser.
Kæbeled og mundproblemer
Flere gigtformer rammer kæbeleddet direkte og gør det smertefuldt at åbne munden. Det besværliggør både tandpleje og tandlægebesøg.
Kerneydelse 1
Akut tandlægehjælp til medlemmer trygt og digitalt
Når tandpinen rammer, giver DentaAid direkte adgang til en autoriseret dansk tandlæge via video- eller chatkonsultation fra trygge rammer derhjemme, uden venteværelse.
Sådan fungerer det
Når en medarbejder oplever akutte tandsmerter, kan der bookes en digital konsultation direkte via DentaAids digitale platform. Ved booking beskriver medarbejderen kort problemet og har mulighed for at uploade billede af det berørte område. Selve konsultationen foregår via video eller chat.
- Direkte video- eller chatkonsultation med autoriseret tandlæge
- Professionel rådgivning om smertelindring og næste trin
- Tilgængeligt 24/7 fra trygge rammer derhjemme
- Ingen transport med ømme led på en dårlig dag
En konsultation kan gøre hele forskellen
En digital konsultation med en dansk tandlæge kan hurtigt afklare, om problemet kræver akut behandling, eller om det er noget der kan smertelindres og håndteres på næste fysiske besøg.
Kerneydelse 2
Forebyggelsesforløb for medlemmer med gigt
Et struktureret digitalt forebyggelsesforløb, der følger jeres medlemmers tandsundhed med løbende monitorering og faglig vejledning – tilpasset de særlige udfordringer gigtpatienter oplever.
Tandsundhed der følger med hele vejen
Via DentaAids platform kan medlemmet holde kontakten med en autoriseret tandlæge løbende. Vi fanger ændringer tidligt og giver konkret vejledning, så problemer ikke eskalerer.
Løbende registrering
Medlemmet uploader månedligt 5–6 billeder af mundhulen og registrerer ugentligt betændelsesgraden af tandkødet – så tandlægen kan følge udviklingen tæt.
Regelmæssige konsultationer
Planlagte videokonsultationer med en tandlæge sikrer løbende opfølgning – tilpasset den enkelt medlems behov.
Tidlig opsporing
Vi fanger tandkødsbetændelse og andre ændringer tidligt, før de udvikler sig til problemer der kræver omfattende behandling.
Et forløb med reel værdi
Med DentaAids forebyggelsesforløb behøver tandsundheden ikke vente til næste tandlægebesøg. Jeres medlemmer får løbende opfølgning, der tager højde for de særlige udfordringer gigt og gigtmedicin skaber i mundhulen.
Næste skridt
Pilotprojekt med Gigtforeningen
Vi foreslår et pilotprojekt med en udvalgt gruppe medlemmer, hvor vi dokumenterer effekten over en aftalt periode.
Målrettet pilotgruppe
Samarbejde med Gigtforeningen om at definere pilotens omfang, vælge en udvalgt gruppe medlemmer og en periode på 1-3 måneder.
Kort introduktion
Medlemmerne får adgang til vores digitale platform og bliver klædt godt på med en kort og præcis introduktion.
Evaluering & udrulning
I pilotperioden følger vi resultater og erfaringer tæt. Efter afslutning samles indsigterne i en evaluering med henblik på videre implementering.
Om DentaAid
Sammen om din tandsundhed
Hvem er vi?
DentaAid er en dansk teletandpleje-platform bygget på én simpel idé: Professionel tandpleje skal ikke afhænge af, hvor du befinder dig. Vi kombinerer digitale konsultationer med forebyggende forløb og forbinder brugeren med autoriserede tandlæger – uanset afstand.
I dialog med sundhedsorganisationer
Vi er i aktiv dialog med flere af Danmarks førende sundhedsorganisationer, der ser potentialet i DentaAids tilgang til forebyggende og akut tandpleje.
Lad os styrke tandsundheden for mennesker med gigt
Vi vil gerne invitere Gigtforeningen til en uforpligtende dialog om, hvordan DentaAid kan tilføje en meningsfuld sundhedsdimension for jeres medlemmer – med reel værdi for både organisation og den enkelte.