Tandlægehjælp til søs – når nærmeste klinik er hundredvis af sømil væk
DentaAid sikrer hurtig adgang til autoriseret tandlæge og konkret vejledning – direkte fra telefonen, uanset lokation.
Udfordringen
Tandsmerter til søs er et alvorligt problem
Søfarende lever og arbejder under vilkår, hvor adgang til tandlæge ofte er uger væk. Når tandpinen rammer midt på havet, har besætningen kun sig selv og skibets medicin-boks.
Total isolation fra tandpleje
Til søs er der ingen tandlæge at ringe til. Sygdomsbehandleren om bord har begrænset erfaring med tandproblemer, og nærmeste havn kan være dage eller uger væk.
Akutte smerter påvirker arbejdsevnen
Tandpine er ikke bare ubehageligt – det kan påvirke søvn, koncentration og sikkerhed om bord. I et arbejdsmiljø med tunge maskiner og skiftende vagter er det en reel risiko.
Dyre nødanløb og afmønstringer
Akutte tandproblemer kan i værste fald kræve nødanløb eller afmønstring – med enorme omkostninger for rederi og forsinkelser for hele besætningen.
Forebyggelse er næsten umuligt
Mellem lange togter og korte hjemmeperioder er det svært at opretholde regelmæssig tandpleje. Små problemer når at eskalere, før sømanden ser en tandlæge.
Kerneydelse 1
Akut tandlægehjælp til medlemmer til søs
Når tandpinen rammer midt på havet, giver DentaAid direkte adgang til en autoriseret dansk tandlæge via video- eller chatkonsultation – uanset tidszone og position.
Sådan fungerer det
Når et medlem oplever akutte tandproblemer til søs, kan der bookes en akut digital konsultation direkte via DentaAids digitale platform. Ved booking beskriver medlemmet kort problemet og har mulighed for at uploade billeder af det berørte område. Selve konsultationen foregår via video eller chat.
- Direkte video- eller chatkonsultation med autoriseret tandlæge
- Professionel rådgivning om smertelindring og midlertidig behandling
- Tilgængeligt 24/7 – uanset tidszone og position
- Reducerer behovet for dyre akutbehandlinger i udlandet
Én konsultation kan gøre hele forskellen
En digital konsultation med en dansk tandlæge kan hurtigt afklare, om problemet kan behandles midlertidigt om bord – eller om der er brug for fysisk behandling ved næste anløb.
Kerneydelse 2
Forebyggelsesforløb til medlemmer i land
Et struktureret digitalt forebyggelsesforløb, der følger det enkelte medlem med løbende monitorering og faglig vejledning – direkte fra telefonen, uanset position.
Tandsundhed der følger med hele vejen
Med DentaAids forebyggelsesforløb får medlemmet adgang til en digital platform, der gør det meningsfuldt og nemt at holde styr på tandsundheden – også til søs. Via appen får man trin-for-trin vejledning, direkte adgang til autoriserede danske tandlæger og løbende opfølgning.
Løbende registrering
Medlemmet uploader månedligt billeder af mundhulen og registrerer tandkødsblødning – så tandlægen kan følge udviklingen tæt på afstand.
Regelmæssige konsultationer
Planlagte videokonsultationer med en tandlæge sikrer løbende opfølgning – tilpasset den enkelt medlems behov.
Tidlig opsporing
Vi fanger tandkødsbetændelse og andre ændringer tidligt, før de udvikler sig til problemer, der kræver dyr behandling i udlandet.
En løsning – med reel værdi
Med DentaAids forebyggelsesforløb behøver tandsundheden ikke lide under det. Det er et tryghed, der giver medlemmerne faglig opbakning og ro i maven – uanset hvor i verden de befinder sig.
Næste skridt
Pilotprojekt med 3F Sømændene
For at sikre et veldokumenteret og trygt samarbejde foreslår vi et afgrænset pilotforløb i samarbejde med Sømændenes Fagforening.
Målrettet planlægning
I samarbejde med jer defineres pilotens omfang og varighed. Det kan eksempelvis være en udvalgt gruppe medlemmer i en periode på 1–3 måneder.
Kort introduktion
Medlemmerne får adgang til vores digitale platform og bliver klædt godt på med en kort og præcis introduktion.
Evaluering & udbredelse
I pilotperioden følger vi resultater og erfaringer tæt. Efter afslutning samles indsigterne i en evaluering med henblik på videre implementering.
Om DentaAid
Faglig forankring og troværdighed
Hvem er vi?
DentaAid er en dansk teletandpleje-platform bygget på én simpel idé: Professionel tandpleje skal ikke afhænge af, hvor du befinder dig. Vi kombinerer digitale konsultationer og forebyggelsesforløb, der forbinder brugeren med autoriserede tandlæger – uanset afstand.
I dialog med sundhedsorganisationer
Vi er i aktiv dialog med flere af Danmarks førende sundhedsorganisationer, der ser potentialet i DentaAids tilgang til forebyggende og akut tandpleje.
Lad os styrke tandsundheden for søfarende
Vi ser et stort potentiale i at bringe professionel tandpleje om bord på skibe. Vi vil gerne invitere jer til en uforpligtende dialog om, hvordan DentaAid kan gøre en konkret forskel for jeres medlemmer.